OM MIG
Jeg er født i Kalundborg i 1975, det er her jeg er vokset op og gik i Trøjeløkkebørnehave. Her jeg fik venner og legede på vejen sammen med de andre børn fra Lærkebakken. Gik i folkeskole på Nyrupskolen, Tilbragte timer i Røsnæshallen med håndboldkammeraterne og skrålede højt sammen med de andresanglærker i Kor-U. Det er her jeg kom i praktik under mine første uddannelser som SSH og SSA. Det er her jeg vendte tilbage til som færdiguddannet sygeplejerske.
Det er her jeg har valgt at arbejde som Driftoperatør på Novo Nordisk, de sidste 9 år valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Kalundborg er min kommune. Det er mit og min families hjem. Det er den her egn, der har gjort mig til den jeg er. Det er den her egn, der nu er med til at gøre mine 3 børn til dem, de er.
Jeg blev valgt første gang til kommunalbestyrelsen i 2017 og nu igen i 2021. Her har jeg kæmpet for at gøre en forskel og fortsat kan og vil gøre en forskel. Jeg har blandt andet sat mit præg på ordblindestrategien, tildelingsmodellen på folkeskoleområdet, 2 lærerordningen, den Forberedende Grund Uddannelse, flere voksne i Daginstitutionerne, tilblivelsen af cykelstier, udviklingen af Ny Vesthavn……..
I perioden 2018-2021 har jeg siddet som Næstformand i Børn- og Familie udvalget, samt som bestyrelsesmedlem i Kalundborghavn. Det er med stor glæde, at jeg fortsætter med disse poster i perioden 2022-2025.