Pressemeddelelse fra Rasmus Horn Langhoff

Renovering af Kalundborg Station

Af: Folketingsmedlem - Rasmus Horn Langhoff
Ny aftale på Christiansborg skal sikre en gennemgående renovering af Kalundborg Station. Lokalvalgt folketingsmedlem Rasmus Horn Langhoff (S) har været med indeover beslutningen:
- Aftalen sikrer, at DSB nu skal igangsætte en modernisering af Kalundborg Station, så bygningen bliver mere tryg og indbydende og passagererne får meget bedre service. Det er på alle måder glædeligt for Kalundborg og pendlerne til og fra byen, udtaler Rasmus Horn Langhoff.

Der er afsat op til 20 millioner kroner til projektet alt efter omfang og behov. Det skal en projektering henover de kommende måneder afklare.
Pengene kommer fra puljen til mere trygge og attraktive stationer, der blev afsat i forbindelse med Infrastrukturplan 2035.