Kalundborg skal hænge sammen
Kalundborg er i rivende udvikling.
Virksomhederne investerer milliarder. Nye uddannelser etableres. Der bygges boliger, og vi taler med rette om vækst og nye muligheder.
Men der er et paradoks.
Vi skaber flere arbejdspladser. Vi investerer massivt i fremtiden. Alligevel vokser befolkningstallet ikke i samme takt, som vi håber.
Det burde få os til at stille et grundlæggende spørgsmål:
Er det nok at skabe arbejdspladser, hvis vi ikke samtidig skaber et sted, mennesker forelsker sig i?
For hvorfor vælger mennesker at slå sig ned ét sted frem for et andet?
Selvfølgelig betyder jobbet noget. Boligen betyder noget. Gode daginstitutioner og skoler betyder noget.
Men det gør livet mellem husene også.
Det betyder noget, om der er liv i bymidten en onsdag aften. Om der er caféer, kultur, musik og oplevelser. Om unge har steder at mødes. Om familier oplever, at der altid sker noget. Om internationale medarbejdere hurtigt føler sig hjemme og bliver en del af fællesskabet.
Kort sagt: om byen har en sjæl.
I Kalundborg arbejder vi alt for ofte med enkeltprojekter.
Et nyt kulturhus. Et nyt bibliotek. Et nyt campus. Nye boliger. Et hotel.
Hver for sig kan de være gode beslutninger.
Men det afgørende spørgsmål er, om de tilsammen skaber en bedre by.
En levende by opstår ikke, fordi vi sætter prikker på et kort. Den opstår, når vi skaber forbindelserne mellem prikkerne.
Hvis vi bygger et campus uden for bymidten, hvordan sikrer vi så, at de studerende får lyst til at gå eller cykle ind til centrum? Hvordan bliver vejen fra undervisningslokalet til caféen, biblioteket, butikkerne og kulturhuset en naturlig del af hverdagen?
Hvis vi bygger et kulturhus på havnen, hvordan får vi så livet til at brede sig gennem hele bymidten – i stedet for blot at flytte det fra ét sted til et andet?
Hvis vi ønsker, at de mange nye medarbejdere i vores virksomheder skal bosætte sig i Kalundborg, hvordan skaber vi så de fællesskaber og mødesteder, der gør, at de vælger at blive?
Og hvordan binder vi byens største kvaliteter sammen?
Vi har allerede nogle af de kvaliteter, som mange byer ville ønske, de havde.
Kalundborgs Højby er en historisk perle. Med Vor Frue Kirke, middelaldermiljøet og de gamle gader fortæller den historien om vores by. Havnen er under forandring. Bymidten rummer handel, kultur og hverdagsliv. Campus bliver et vigtigt samlingspunkt for uddannelse og innovation.
Men hvis hvert område udvikler sig for sig selv, mister vi den styrke, der ligger i helheden.
Forestil dig i stedet en by, hvor man naturligt bevæger sig fra campus gennem en levende bymidte, videre op gennem Højbyen og ned mod havnen. Hvor kunst, kultur, handel, uddannelse og historie bindes sammen af attraktive byrum, grønne forbindelser og oplevelser.
Det er den slags sammenhænge, der gør en by interessant. Ikke kun at besøge – men også at bo i.
En samlet plan handler også om, hvordan vi tager ansvar for de udfordringer, vi allerede står med.
En trængt bymidte bliver ikke levende af sig selv. Det kræver, at vi i kommunen tør tage en aktiv rolle – ikke ved at overtage ansvaret, men ved at samle dem, der kan gøre en forskel.
Vi bør invitere bygningsejere, handelslivet, kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og foreningerne til et forpligtende partnerskab om bymidtens udvikling.
Hvordan får vi tomme butikslokaler tilbage i brug? Hvordan gør vi det lettere at etablere nye butikker, caféer eller kreative erhverv? Kan tomme lokaler bruges midlertidigt til kunst, iværksættere, studiemiljøer eller pop up-butikker, indtil de får en permanent lejer?
Kommunen kan ikke løse det alene.
Men kommunen kan tage lederskab, skabe rammerne og samle de mennesker, der har en fælles interesse i, at Kalundborgs bymidte bliver et sted, man har lyst til at opholde sig.
Kultur bliver ofte betragtet som noget, der kommer bagefter. Noget vi kan prioritere, når der er råd.
Jeg tror, vi skal vende det om.
Kultur er ikke flødeskum på lagkagen.
Kultur er en del af fundamentet.
For kultur er ikke kun kulturpolitik.
Det er bosætningspolitik.
Det er erhvervspolitik.
Det er uddannelsespolitik.
Det er byudvikling.
Kalundborg skal ikke stå over for et valg mellem kultur eller vækst. Mellem bymidte eller erhverv. Mellem campus eller centrum.
Den virkelige udfordring er at få det hele til at spille sammen.
Hvis vi vil være en kommune, hvor mennesker ikke kun vælger at arbejde, men også at leve deres liv, skal vi have modet til at tænke større end de enkelte projekter.
Vi skal have en fælles vision.
For mennesker flytter ikke efter den flotteste bygning.
De flytter til steder, hvor de kan se sig selv skabe et liv.
Kalundborg skal ikke bare bygge flere bygninger.
Kalundborg skal hænge sammen
Det er noget af det vi i Socialdemokratiet arbejder for kommer til at ske. For os er det logisk at tænke i sammenhænge og helheder og ikke enkelt projekter.
Det håber vi et stort flertal kan se det rigtige i, både politisk og hos alle dem jeg har nævnt ovenover.
