Pressemeddelelse

Liberal Alliance svigter lokale uddannelser

Langhoff, MF (S): Liberal Alliance svigter lokale uddannelser

Hvis det står til Liberal Alliance, så skal aftalen om udflytning af uddannelser fra 2021 tilbagerulles. Det har partiet stillet forslag om til Folketinget, som nu skal behandles i folketingssalen.
I forbindelse med aftalen blev arkitektuddannelsen i Kalundborg og pædagoguddannelsen i Holbæk oprettet.

Så kontant er meldingen fra det lokale folketingsmedlem, Rasmus Horn Langhoff, som er næstformand i Socialdemokratiets folketingsgruppe. 

Liberal Alliance viser med deres forslag, at de ikke forstår værdien af de nye lokale uddannelser på Vestsjælland, udtaler Socialdemokratiets lokale folketingsmedlem Rasmus Horn Langhoff. 

Han er bange for, at Liberal Alliances forslag ikke bare omhandler de uddannelser, der blev udflyttet og oprettet i forbindelse med aftalen fra 2021, men at næste skridt vil være at lukke flere af de lokale uddannelsessteder uden for de store byer. 

 

”Liberal Alliance viser med deres forslag, at de ikke forstår værdien af de nye lokale uddannelser på Vestsjælland

Rasmus Horn Langhoff

På Vestsjælland er der gode muligheder for at få en god og relevant uddannelse. Du kan f.eks. blive bioanalytiker, diplomingeniør, lærer, pædagog, sygeplejerske eller tage en SOSU-uddannelse og mange andre erhvervsuddannelser. 

”Det er bydende nødvendigt, at vi har uddannelser i hele landet og især på Vestsjælland. Det skaber sammenhængskraft, det tiltrækker unge mennesker, og det er med til at skabe levende lokalsamfund,” siger Rasmus Horn Langhoff og fortsætter:

”Når Liberal Alliance kommer med sådan et forslag, kan man jo godt komme til at frygte, om det næste bliver, at de vil nedlægge endnu flere uddannelsessteder ude lokalt. Det ville være fuldstændig katastrofalt.”

Rasmus Horn Langhoff Fotograf Steen Brogaard