Pressemeddelelse

Morgenmadsdebat

Morgenmadsdebat med kandidat til Regionsrådsformandsposten

Socialdemokratiet i Kalundborg havde inviteret alle interesseret til morgenmadsdebat den 2. marts 2024 med Torben Klitmøller Hollmann, som kandiderer til posten som Socialdemokratiet spidskandidat til Regionsrådsformandsposten i Region Sjælland.
Der var mødt 40 veloplagt morgenfriske medlemmer op for at høre Torben Klitmøller Hollmann historie og politiske visioner for Region Sjælland.

Torben kommer ud af en arbejder familie på Sydsjælland, og er i sin opvækst båret af værdier, der rammer ned i at drage omsorg for andre, empati og fascination af værdien i fællesskaber.

En arbejdsmæssig vej, der har fundament i sundhedssystemet som social- og sundhedsassistent, hvor netop omsorg og empatien er
en grundlæggende DNA, har givet Torben stærke holdninger til hvordan vores sundhedssystem i regionerne kan skrues samme.

Visioner og holdninger, der blev serveret med humor, lune og indlevelse. Torben kender sundhedssystemet både indefra og udefra, både som en af de varme hænder, men også fra det fagpolitiske
som sektorformand for Social- og sundhedssektoren i FOA og embedsmandsværket med en stemme ind i det politiske idet Torben i dag er ældrechef i Næstved Kommune.

Mødet blev ikke udelukkende en forherligelse af Torbens tanker om en anden og ny måde at drive regionerne i forhold til nærsygehus, lægedækning og en generel udvikling af Region Sjælland. Torben
svarede beredvilligt på alle spørgsmål om psykiatri, transport, generel infrastruktur og sammenhængskraft i regionerne.

Mødet blev også en opfordring fra Torben om mere forpligtende civilsamfund med en større pligt til at se efter vores naboer, hvis vi ikke havde set eller hørt fra dem i 2 uger. En skærpet opmærksomhed og nysgerrighed for vores borgere og dem, vi bor ved siden af.

At Torben brænder for hans fag og bærer en vilje til forandring var ingen ved mødet i tvivl om. Deltagerne sad tilbage med en helt fundamental overbevisning om at Torben kan gøre en forskel med hans faglige baggrund og værdier ind i det sundhedsfaglige til gavn for Region Sjælland.