Gør Danmark sundt

Gør Danmark sundt

Af: Rasmus Horn Langhoff, sundhedsordfører

Tirsdag den 15. marts har regeringen fremlagt sundhedsudspillet Gør Danmark sundt. 

Et stærkt fælles sundhedsvæsen er en grundsten i vores velfærdssamfund. Der er rigtigt meget godt at sige om vores sundhedsvæsen, men der er også steder, hvor vi kan gøre det endnu bedre. 

Vi har desværre stadig ulighed i sundhed. Samtidig bliver flere ældre og dermed også flere patienter med kroniske sygdomme som diabetes og KOL. Derfor skal vi blive bedre til at forebygge, og vi skal udvikle det nære sundhedsvæsen, hvor en større del af indsatsen fremover skal ske uden for sygehusene og tættere på borgerne. 

Udspillet bygger på tre spor – Ny retning for forebyggelse, Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen og Tid til den enkelte patient. Hvert spor indeholder en række konkrete tiltag. Nogle af tiltagene er nye, mens andre tidligere har været præsenteret, blandt andet i forbindelse med vores udspil Tættere på II fra oktober 2021. 

Ny retning for forebyggelse

Vi skal mindske uligheden i sundhed og samtidig skabe bedre og sundere trivsel for børn og unge gennem en ny retning for forebyggelse. Derfor har regeringen foreslået en række tiltag, blandt andet: 

• Unges alkoholforbrug skal ned. Danske unge er europamestre i druk. Det er ikke en rekord, vi skal være stolte af. Derfor vil regeringen indføre en ensartet aldersgrænse på 18 år for al køb af alkohol. 
• Nikotinfri generation 2010+. Regeringen har som mål, at ingen født i eller efter 2010 skal starte med at ryge eller bruge nikotinprodukter. Om nødvendigt vil regeringen forbyde salg af nikotinprodukter til unge født i eller efter 2010.
• Styrke børn og unges trivsel gennem bevægelse og sunde fællesskaber. Regeringen vil skabe et partnerskab for bevægelse og trivsel og sammen med Novo Nordisk Fonden etablere et Center for Sund Vægt og Trivsel. 
• Styrke den tidligere indsats i sårbare familier gennem en bedre og mere målrettet indsats fra sundhedsplejersken.

Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen

Mange mindre sygehuse er blevet nedlagt. Det har givet god mening på nogle områder, hvor behandlingen er meget specialiseret. Men det har også betydet, at nogen fået meget langt til eksempelvis kontrol på deres hospital. Samtidig oplever mange patienter, at der mangler sammenhænge mellem kommuner, regioner og hos alment praktiserende læger. Regeringen indgik sidste år en aftale med KL og Danske Regioner om at oprette sundhedsklynger omkring de 21 akutsygehuse, som skal sikre sammenhænge og være drivende i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Det bygges der nu videre på:

• Op til 20 nærhospitaler. Regeringen vil afsætte en pulje på fire milliarder kroner, som kommuner og regioner kan søge til at etablere nærhospitaler. Funktionerne kan eksempelvis være opfølgningsforløb for mennesker med kronisk sygdom eller ukompliceret diagnostik såsom røntgenbilleder og blodprøver.
• Pengene skal følge med, når der bliver flere ældre. Regeringen vil sikre, at regionernes udgifter i forbindelse med det demografiske træk dækkes i økonomiaftaler og finanslove. 
• Kvalitetsplan for mennesker med kroniske sygdomme. Der er i dag stor forskel kommunerne imellem på de tilbud, der findes til personer med kroniske sygdomme. Derfor vil regeringen lave en national kvalitetsplan. Den skal samtidig sikre, at kvaliteten følger med, når en større del af indsatsen i fremtiden skal foregå uden for sygehuset.
• Styrket akutberedskab. Regeringen vil styrke akutberedskabet med 5-10 ambulancer, lægebiler eller akutbiler i de dele af landet, hvor responstiden i dag er længst. 

Tid til den enkelte patient

Selvom vi har løftet sundhedsområdet af flere omgange, så bliver der stadig løbet rigtig stærkt mange steder. Og mange steder har man svært ved at rekruttere det nødvendige personale. Og 600.000 danskere bor i et område, som er defineret lægedækningstruet. Det går i sidst ende ud over patienterne. Derfor vil regeringen gøre vores sundhedsvæsen mere robust og sikre nok personale til fremtiden. Det skal blandt andet ske ved:

• Afvikle efterslæbet efter corona. Regeringen vil sikre de nødvendige ressourcer til regionerne, så behandlingsefterslæbet ikke går ud over andre områder i 2022. 
• Kommission for robusthed i sundhedsvæsnet. Kommissionen skal samle centrale aktører på sundhedsområdet og komme med anbefalinger til, hvordan vi håndtere udfordringen med at skaffe hænder nok i sundhedsvæsnet. 
• Bedre anvendelse af personalets kompetencer. Blandt andet skal sygeplejersker have mulighed for at løse opgaver, der i dag er forbeholdt læger, og der skal ses på nye karriereveje for social- og sundhedsassistenter. 
• Bedre lægedækning. Regeringen vil indføre en praksispligt ved at omlægge hoveduddannelsen i almen medicin, så uddannelseslæger skal tilbringe et halvt år mere i almen praksis og et halvt år mindre på et sygehus. Det vil bidrage med cirka 290 ekstra læger om året.

I kan læse hele udspillet her.

Venlig hilsen

Rasmus Horn Langhoff

Sundhedsordfører for Socialdemokratiet