Vælgermøde på Røsnæs satte fokus på udvikling og natur
Noget af Danmarks smukkeste natur ligger på Røsnæs – og det skal vi både passe på og udvikle i tæt samarbejde med borgerne.
Det blev tydeligt, da Socialdemokratiet deltog i vælgermødet på Røsnæs under temaet “Hvad vil vi med Røsnæs?”. Her var fremmødet imponerende, og debatten spændende og konstruktiv.
Aftenens diskussion kom omkring mange emner – blandt andet udvikling, boliger, turisme og ikke mindst, hvordan vi bedst bevarer og viser den unikke natur frem.
Socialdemokratiet var repræsenteret af Kristine Vesterskov Olsen, der på flotteste vis præsenterede partiets tanker og visioner for Røsnæs. Hun understregede vigtigheden af, at udviklingen sker i tæt dialog med de lokale borgere, så Røsnæs kan styrkes som både et attraktivt sted at bo og et enestående naturområde. 🌹
Mødet tiltrak også opmærksomhed fra TV2 Øst, som undervejs interviewede både borgere, Martin Damm og Socialdemokratiet for at få en stemning fra salen og give et bud på aftenens temaer.
Tak til alle jer, der mødte op og var med til at sætte valgkampen i gang på Røsnæs – det lover godt for de kommende måneder.
Du har mulighed for at læse meget mere om vores visioner for Røsnæs, ved at trykke på knappen "Røsnæs den grønne kile"