28 november 2024

Forsøg med skolemad

Skolemad til Kalundborgs børn? Det synes vi, er en rigtig god idé!

I Socialdemokratiet i Kalundborg mener vi, at skolemad er en investering i børns fremtid. Fra finansloven åbnes der nu op for en forsøgsordning med skolemad, og vi vil gerne være en del af den!

Vi har tidligere foreslået skolemad i Kalundborg Kommune, fordi vi ved, at det ikke bare mætter maver – det styrker også børns indlæring, trivsel og fællesskabet i skolen.

At samles om et sundt måltid skaber ro, energi og bedre vilkår for læring. Samtidig kan skolemad være med til at sikre, at alle børn – uanset baggrund – får et sundt og nærende måltid i løbet af skoledagen.

Vi arbejder for, at Kalundborg Kommune tager del i forsøgsordningen og bliver en foregangskommune, når det gælder skolemad. Fordi vores børn fortjener det bedste udgangspunkt for en god skoledag.

KB Møde (2)