Forebyggelse koster en bondegård….. at undlade at forbygge, koster en herregård…. og taberne er de børn og voksne, som vi “mister” undervejs…
Jeg er flere gange gået til valg på bedre sundhedsfremme og forebyggelse - fordi vi aldrig kommer videre, hvis vi ikke gør noget.
Uden nye initiativer, vil der blive ved med at være børn som mistrives og bliver både fysisk- og psykisk syge, og det vil ofte følge dem resten af livet.
Det giver, vigtigst af alt, ringere livskvalitet og ringere mulighed for at have et godt fysisk, psykisk og socialt liv, med mulighed for at få den uddannelse og det job som de drømmer om, og blive selvforsørgende.
Dét kan vi ikke være bekendt - og det har vi ikke “råd” til rent menneskeligt.
Det giver også øget pres på de indsatser som kommune, region og stat skal stille til rådighed for at kompensere lidt på de udfordringer den enkelte har - og det giver et forsat øget pres på den offentlige økonomi - alternativt medfører det lavere service til de børn/unge/voksne som har brug for hjælp.
Det sidste kan vi ikke være bekendt, og det første har vi ganske enkelt ikke råd til rent økonomisk, i en tid hvor der bliver færre unge til at betale for flere ældre.
Vi er altså nødt til at sørge for, at flere trives og er sunde i barne- og ungdomsalderen og er selvforsørgende i den arbejdsdygtige alder.
Dét kan vi ikke være bekendt - og det har vi ikke “råd” til rent menneskeligt.
Der kan være mange grunde til, at kommunerne vælger ikke at opprioritere sundhedsfremme og forebyggelse, feks:
- Budgetterne er 1 årige og valgperioderne er 4 årige - det giver ikke altid langsigtede planer.
- Kommunen prioriterer andre elementer end sundhedsfremme og forebyggelse, feks. erhvervsudvikling - hvilket naturligvis også er en forudsætning for en god økonomi.
- At regnearkene styrer mere end de politiske visioner.
- Manglende politisk mod til ændringer.
- At der er loft over udgifterne, så kommunerne ikke må bruge de penge der er i kassen - selv om Kalundborg Kommune blev tilgodeset ved udligningsreformen i 2020, blev drifts- og anlægsloftet ikke hævet! De penge der er i kassen, kan vi altså ikke bruge til bedre velfærd som feks øget sundhedsfremme og forebyggelse.
Vi kan appellere til Folketinget til at lempe på Budgetloven, så vi kan bruge (lidt) flere penge af dem der er i kommunekassen, men det har der hidtil ikke været vilje til. Så der er nok ikke mange andre muligheder, end at vi må være modige og omprioritere på, hvad vi bruger pengene til.
Jeg har ikke alle de vise sten - men der er da områder, hvor vi bruger flere penge end gennemsnitskommuner, uden at vi nødvendigvis opnår bedre resultater.
Hvis du har en god idé, så send den gerne til gruppeformand Tina Beck-Nilsson eller jeg.
