Sted: Cafe Vilhelm, Vilhelmsvej 1, Reersø
Tid: 19:00 til 21:00
Beskrivelse:
Valgmøde på Reersø – borgerne sætter dagsordenen
Mødet er blevet til på initiativ fra engagerede borgere på Reersø, som ønsker at skabe dialog mellem lokalbefolkningen og de politiske partier i Kalundborg Kommune.
Som deltager kan du forvente en aften med lokalt engagement, ærlig debat og konkrete spørgsmål om de udfordringer og muligheder, der præger hverdagen i vores landdistrikter.
Borgerne på Reersø har peget på en række temaer, som de ønsker at sætte fokus på denne aften:
-
🌊 Klimasikring og kystområder: Hvordan beskytter vi vores kyster, håndterer afvanding og sikrer robuste beredskabsplaner?
-
🚍 Infrastruktur og trafik: Behovet for bedre busruter, skolebusser, lokale veje og cykelstier.
-
🏡 Bolig og bosætning: Hvad skal der til for at gøre det attraktivt at blive boende – eller flytte til – landsbysamfund som Reersø?
-
🗳️ Lokalt demokrati: Hvordan styrker vi borgerinddragelsen, og hvordan kan puljer og beslutninger blive mere gennemsigtige for landdistrikterne?
-
🌅 Turisme: Hvordan kan turismen udvikles på en måde, der gavner både lokalsamfundet og naturen?
Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål, dele erfaringer og komme med idéer til, hvordan Reersø og andre lokalområder kan udvikle sig i samarbejde med kommunen.
Det er et møde, hvor borgerne sætter dagsordenen, og hvor politikerne lytter.
Vi håber, mange af vores medlemmer vil tage turen til Reersø og bakke op om det lokale initiativ.
Fra partiforeningen sender vi vores kandditat Malene Ellebæk:
Velmødt