Vi er ikke i mål

Efter mange år kan man endelig se, at der er fremskridt i vores folkeskoler.
Karaktergennemsnittet er nemlig steget fra 5,9-7,2% i dansk og 5,3-6,7% i matematik.

Det er fantastisk, men jeg ville ikke være for hurtig til at rose den nuværende kommunalbestyrelse for det resultat.
Mig bekendt har den nemlig ikke valgt at give vores folkeskoler nogen væsentlige løft, selvom der er blevet råbt højt efter det i mange år.
Jeg kender desværre stadigvæk flere, der ikke mener, at de kan være bekendt at sende deres børn i folkeskolen på grund af forholdene der.
Det er som en torn i hjertet, hver gang jeg høre det.
Folkeskolen er til for fællesskabet og børnene, den er ikke bare en udgift i budgettet.

Jeg tror, grunden til denne fremgang er, at Corona har gjort det nødvendigt at have små grupper, hvor lærerne og eleverne har mere ro og tid til dagens opgaver.
Det, tænker jeg, kan have haft en effekt, fordi de fleste mennesker tænker, gennemskuer og arbejder bedst, når der er plads og rum til fordybelse.
Mon vi skulle overveje at give folkeskolen mere pusterum til at prøve små fordybelsesgrupper noget mere af?

Det mener jeg.

Steffen Bagger (S) & (DSU)
KV21-kandidat
Høng