Socialdemokratiet vil “lægge bedre liv til flere år”

Socialdemokratiet vil “lægge bedre liv til flere år”

 

Den socialdemokratiske regionsrådsgruppe er meget optagede af, at vi får mere fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, således at borgerne i Region Sjælland bevarer deres sundhedstilstand mest muligt og længst muligt – til gavn for den enkelte og til gavn for os alle.

Det meste forebyggelse ligger i kommunerne, men derfor kan vi jo godt hjælpes ad.

Lige i disse dage har Region Sjælland iværksat nye initiativer ifm. de borgere som møder op til testning*, hvor de samtidig kan få tilbud om vaccination mod influenza og/eller kontakt med rygestopinitiativ i hjemkommunen.

Borgerne tager godt imod tilbuddet – og såvel rygestop som at man ikke risikerer både Covid19 og influenza på samme tid, vil gavne den enkelts eventuelle Covid19-forløb i positiv retning, og vil også medvirke til, at reducere indlæggelser på vores sygehuse.

Dét skal vi forsætte med og udbygge til andre områder også i den kommende tid.

Budget 21 tager har også yderligere mulighed for træning ift visse sygdomme, i stedet for straks at gribe til operation.

Evidens viser at træning ofte har både bedre forløb og stort set ingen bivirkninger, hvor der ved alle operationer kan være risiko for nerve-, kar- og seneskader samt infektioner.

Operationer skal benyttes når det er absolut nødvendigt og når virkningen skønnes større end bivirkningerne.

Der er også spændende forskning i gang med hvordan træning kan mindske følgerne af blodprop i hjernen og hvordan træning kan forebygge og reducere følgerne af multisygdom**

Vi forventer os meget af disse tiltag og denne forskning, som vi håber vil vise sig at være lige så positive og forbedrende på vores helbred, som det ser ud til – og vi har mange dygtige medarbejdere og forskere i vores region, som arbejder hårdt på at virkeliggøre vores forventninger.

Vi skal nemlig ikke kun “lægge år til liv” – men også “lægge bedre liv til flere år”

Kirsten Rask

Regionsrådsmedlem (S)

Medlem af Udvalget “Sundhed for alle”

  • foreløbig udvalgte steder

** flere sygdomme på én gang.