Pressemeddelelse


Kalundborg 17. september 2020
Socialdemokratiet i Kalundborg er bekymret for den situation som Covid 19 har sat vores biograf Den blå Engel i. Den Blå engel er et af flere kulturfyrtårne, vi har i Kalundborg by og i Kalundborg kommune – den og det kan vi ikke undvære.
Annette og Brian gør et kæmpe arbejde for at udbyde attraktive film, musik og andre events som kommunens borgere sætter stor pris på – lad os rykke sammen og støtte op.
Socialdemokratiet synes det er yderst sympatisk arrangement som ”Zumba damerne fra TGU har sat op. Det er et flot initiativ. Ligeledes er det en god gimmick at Venstre donerer is, som deltagere til arrangementet kan købe og dermed give overskuddet til biografen. Borgmester Martin Damm har ifølge pressen lovet at være til stede i biografens is kiosk – det er ligeledes et godt initiativ.
Socialdemokratiet i Kalundborg støtter op med at købe 25 gavekort a 200 kr. Gavekortene til forskellige medlemsorienterede aktiviteter.
Formand og borgmesterkandidat Tina Beck-Nilsson udtaler, at ”en aktiv biograf og kulturcenter, som Brian og Annettes sted er, skal vi passe på og støtte op om. Som borgere er det vigtigt, at vi har et varieret kulturtilbud herunder en god og indbydende biograf.
Kultur er et vigtigt parameter, hvis vi vil tiltrække aktive borgere til vores kommune – og det vil Socialdemokratiet”.
Borgmesterkandidat Tina Beck-Nilsson har dog bekymringer med arrangementet, som kan vise sig at blive et stort tilløbsstykke – ”Jeg ville meget gerne have lavet samme gimmick som Venstre laver og som Borgmesteren står i spidsen for; men vi står på kanten af 2. runde af Coivd 19, og vi skal fortsat passe godt på hinanden og ikke samles i for store forsamlinger, derfor gør vi det på denne måde”, udtaler Formand og Borgmesterkandidat for Socialdemokratiet Tina Beck-Nilsson.