Marianne Vind

Valgt for Region Sjælland

(2019-2024)

Et af mine tydeligste barndomsminder er min krumryggede farfar. Han kom ud for en arbejdsulykke på Køge Havn og kom aldrig tilbage på arbejde. Hans fortælling lærte mig om vigtigheden af stærke fagforeninger og gode arbejdsvilkår.

Derfor tog jeg kampen op, da jeg som hospitalslaborantelev så, at vi ikke fik vores retmæssige undervisning. Senere kæmpede jeg for mine kollegaer som tillidsrepræsentant på Novozymes. Og som næstformand i HK Privat var jeg med til at gøre kampen mod stress og dårligt arbejdsmiljø til en mærkesag.

I fagbevægelsen lærte jeg, at vi vinder de store kampe skulder ved skulder. Jeg så også, hvor stor indflydelse EU har på vores arbejdsmarked og samfund.

Derfor stillede jeg i 2019 op til Europa-Parlamentet.

Her arbejder jeg for et godt arbejdsliv og en grøn fremtid for alle europæere. Som medlem af beskæftigelsesudvalget og transportudvalget knokler jeg for at stoppe social dumping, beskytte vores danske model, forbedre arbejdsmiljøet og gøre transportsektoren grønnere.

Du kan følge Marianne Vinds arbejde:

Hjemmeside 

Facebook 

Email : marianne.vind@europarl.europa.eu