I dette nyhedsbrev kan du læse om den kommende generalforsamling, det kommende sildemøde og nyt fra gruppeformanden. | Kære medlem Julemåneden står for døren, og mange er i gang med de første juleforberedelser, det er vi også i partiforeningen. I bestyrelsen er vi gået i gang me

Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det online

 
Image

Nyhedsbrev December 2023

Kære medlem


Julemåneden står for døren, og mange er i gang med de første juleforberedelser, det er vi også i partiforeningen. I bestyrelsen er vi gået i gang med planlægningen af generalforsamlingen, som afholdes den 25. februar 2024 i Kalundborg. Jeg kan allerede nu afsløre, at vi får besøg af Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad. Sæt derfor allerede kryds i kalenderen den 25. februar 2024.

Silemøde 
Årets sidste silemøde afholdes på lørdag den 2. december 2023, hvor kulturen er i centrum. Næstformand i kultur- og fritidsudvalget, Esben Hansen, holder et kort oplæg og derefter er der selvfølgelig, som altid, mulighed for diskussioner og gode ideer. Der vil også være jule-quiz med flotte præmier. Bestyrelsen vil servere en lækker anretning med stegte sild, julemedister, leverpostej og flæskesteg. Jeg håber meget, at du vil deltage til dette julesildemøde.


Bestyrelsen har besluttet at ændre på vores sildemøder fra januar 2024. Ændringen bliver tidspunktet og bespisningen. Fra nytår vil vores sildemøder starte 9:30 – 11:30, og der vil blive serveret en brunch. Det er bestyrelsens håb, at ændringen vil give flere mulighed for at deltage. Så kan du både nå brunchmøde, og hvad der ellers skal nås en lørdag.

EU-Valg 
EU-valgkampen er i fuld gang, derfor kigger vi ind i et travlt forår, hvor vi skal have genvalgt Marianne Vind til Europa parlamentet. Marianne har fået udarbejdet en julehilsen, som skal deles ud ved gadekampagner og i postkasser. Hvis du alligevel går en tur i dit nabolag, kan du hjælpe med at sprede Mariannes julehilsen ved at putte den i postkasserne på din tur.


Du kan i øvrigt allerede hjælpe Marianne til at blive valgt, ved at like og dele Mariannes opslag på Facebook og Instagram.
Bestyrelsen har valgt Steffen Bagger som valgkoordinator for Kalundborg.

 

NYT FRA GRUPPEFORMANDEN 

Der har været stor aktivitet bredt i partiet på det seneste. Der er indgået diverse aftaler, senest finansloven, på Christiansborg, og i Kalundborg arbejder vi bredt for at udvikle vores kommune på mange fronter. Det er et spændende arbejde, men også indimellem et lidt langsommeligt arbejde, det kræver tålmodighed.


Der er godt gang i at forhandle en ny beskæftigelsespolitik på Christiansborg. Det havde beskæftigelsesministeren kaldt til møde om i det socialdemokratiske bagland. Hun kom med et kort oplæg og en baggrund for, hvorfor det er nødvendigt med en ny lov. Derefter var der fri debat og mulighed for at komme med konkrete input fra det kommunale bagland.


Det var en rigtig god debat og ministeren fik mange konkrete og gode bud med sig hjem. Beskæftigelsesloven er vokset sig vild. Den er over 30.000 sider og man har gennem tiden tilføjet nye områder, uden at fjerne andre. Det betyder blandt andet en fuldstændig vild detailstyring fra statens siden af kommunernes jobcentres indsatser. Det er svært, som ansat, at bruge sin faglighed, for de skal tjekke af og notere i detaljer som det er beskrevet i loven. Bare som et eksempel, så beskriver nogle af lovene så langt ned i detaljen, at der står i loven, at man skal huske at servere kaffe til borgeren!


Det er en bunden sag, at der skal spares samlet 3 milliarder på beskæftigelsesområdet, så der peges selvfølgelig på, at de vildt strikse regler medarbejderne skal opfylde lempes til fordel for at stole på medarbejdernes kompetencer til faktisk at levere, hvad der er bedst for den enkelte borger i stedet for at bruge tiden på tjeklister og andet bureaukrati.


Der er mange hensyn, der skal tages, når alle partierne skal have deres aftryk med i en ny lov. Vi håber i kommunerne, at det ikke ender for meget med præstige og pæne ord. Der er brug for en reel ændring af loven, forhåbentlig med udgangspunkt i det arbejde kommunerne faktisk er bedre til end deres rygte.


Efter dette møde inviterede statsministeren til en generel orientering om rigets, ja nærmest verdens, tilstand og efterfølgende debat og input fra det kommunale bagland.


Det var en dybt bekymrende gennemgang af, hvor urolig verden er i denne tid og hvorfor Danmark står, hvor vi står både i forhold til konflikten i Israel/Palæstina og flere andre konflikter i verden. En gennemgang af den aktuelle situation i Ukraine og Europa generelt. Det understregede vigtigheden af, at vi får valgt flest muligt socialdemokrater ind i europaparlamentet, når der er valg til juni. Det er afgørende, at vi kan levere en modvægt fra Norden, der afvejer noget af den højredrejning, der er i store dele af resten af Europa.


I Kalundborg arbejder vi blandt andet med den store udvidelse Novo lige har bebudet. Det kræver noget af os som kommune ud over at sikre lokalplaner, byggetilladelser og andet på det mere traditionelle byggeområde. Når der investeres så meget, så kræver det også planlægning af veje, investering i flere boligområder og masser af fokus på bosætning med alt hvad det indebærer af kvalitet i kulturen, skoler, dagtilbud og meget andet. Vi arbejder som kommune tæt sammen med både Novo, men også vores øvrige erhvervsliv om at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det gør vi både ved at arbejde med at tiltrække nye medarbejdere fra resten af Danmark og fra udlandet, men også ved at opkvalificere vores nuværende arbejdsstyrke og de ledige. Det giver os en god mulighed for at få nogle af de borgere, der har haft svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet et job.


Der er ikke nogen tvivl om, at beskæftigelsesområdet bliver et travlt område til næste år.

 

Skovbillede

Sammen om Kalundborg

Vil du være med Du kan hjælpe til i vores valgkamp på mange forskellige måder. Der er brug for alle, der har lyst, hvad end du foretrækker at brygge kaffe, dele f...
Læs mere
IMG 7858

Jule-sildemøde

Sted: Ubby forsamlingshus  Tidspunkt: kl. 11:00 til 13:00  Bestyrelsen vil servere en lækker anretning med stegte sild, julemedister, leverpostej og flæskesteg. V...
Læs mere