Folketingsvalget 2022
Kære medlem
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige tak for en flot valgkamp.
Det var en velsmurt valgmaskine, der sikrede et godt valg til Socialdemokratiet og genvalget af Rasmus.
Socialdemokratiet fik 9.281 stemmer og er klart det største parti i Kalundborg. Rasmus fik 3.821 personlige stemmer i Kalundborg, som var med til at sikre, at han blev genvalgt.
Det er Socialdemokratiets medlemmer, der gør en forskel. Der er opbygget en solid organisation i baglandet, som gør socialdemokratiet stærkt.
Tak for det.

DOMSMAND/NÆVNING
Kunne du tænke dig at blive domsmand/nævning i perioden 1 januar 2024 til 31 december 2027?
Danmarks Domstole benytter hver dag helt almindelige borgere som lægdommere i straffesager. Lægdommere medvirker i domsmandssager og nævningesager. Domsmænd medvirker i sager, hvor straffen kan blive frihedsstraf. Nævninge medvirker i sager, hvor der kan blive tale om frihedsstraf i 4 år eller mere eller dom til anbringelse ellere forvaring.
Lægdommerne er ligestillede med de juridiske dommere og har samme ansvar for de afgørelser, der træffes. Når sagen skal afgøres, har lægdommerne derfor både ret og pligt til at fremsætte deres synspunkter på baggrund af det, der fremkommer i retten. De er dog - ligesom de juridiske dommere - forpligtet til at rette sig efter loven.
Domsmænd og nævninge kaldes under ét for lægdommere. De udpeges for 4 år ad gangen. I Kalundborg Kommune skal der i alt udpeges 162 kandidater.
Hvis du ønsker at kandidere til lægdommer skal du kontakte vores medlemsansvarlige Inge Vibeke Jensen på mail: ingevibeke@gmail.com
Vil du vide mere? Klik her

Partiskat - valgtilforordnede
Medlemmer som har været valgtilforordnet til folketingsvalget, skal huske at der ifølge partiforeningens vedtægter §9 skal der betales partiskat.
"Partiskatten for valgtilforordnede, domsmænd og nævninge udgør 100,00 kr. pr. honoreret opgave. Kassereren skal have dokumentation for, at det er det korrekte beløb, der er indbetalt"
Partiskat indbetales på konto: 5367 0242262

Kommende aktiviteter
Kære medlem – huske at partiforeningen holder en del arrangementer, du kan altid tjekke vores hjemmeside under kalender hvis du vil orientere dig om kommende aktiviteter og arrangementer.
Desværre blev, debataftenen med Marianne Vind aflyst den 31. oktober på grund af folketingsvalget.
Heldigvis var der mulighed for at booke Marianne Vind til en ny dato. Sæt kryds i kalenderen den 2. marts 2023 kl. 19 – hvis du vil høre om det europæiske arbejdsmarked og mindsteløn i EU.
Den 12. november holder partiforeningen Byvandring og politisk dialog, der er stadig ledige pladser. Tilmelding sker via hjemmesiden. Du finder link nederst i nyhedsbrevet.
|